Prostatakirtelen

Prostatakirtelens anatomi


Prostata er en lille kirtel som tilhører mandens forplantningssystem. Den befinder sig foran endetarmen, under urinblæren, og omgiver urinrøret, kanalen som urinen løber ud af. Den er på størrelse med en kastanje, og har som hovedopgave at producere en del af sekretet som indgår i sædvæsken.

En voksen mand har en prostatakirtel på ca. 20-25 gram, med 4 cm bredde, 3 cm højde og 2 cm tykkelse.

Anatomie de la prostate
  • 1 – Penis
  • 2 – Urinrør
  • 3 – Testikel
  • 4 – Pung
  • 5 – Urinblære
  • 6 – Sædblære
  • 7 – Prostata
  • 8 – Anus
  • 9 – Endetarm
  •  

Skematisk fremstilling af prostata

 

Prostatasygdomme

Prostatitis

Prostatitis eller betændelse i prostata forekommer som regel fra 40 års alderen og opefter. Denne lidelse medfører symptomer knyttet til vandladning (hyppig trang til at urinere, svie, svag urinstråle etc.) og kan også ledsages af smerter i nedre abdomen og feber. Prostatitis behandles med antibiotika.

Prostatahypertrofi

Med alderen kan prostatavævet vokse unormalt (prostatahypertrofi). Dette fænomen kaldes også adenom eller godartet kirtelsvulst. Denne sygdom er godartet, det er ikke kræft. Den diagnosticeres ofte ved ubehag og/eller smerter ved vandladningen.
Sygdommen medfører vandladningsproblemer, idet den vokser rundt om urinrøret, som er kanalen hvor urinen føres ud fra urinblæren. Den unormalt store kirtel klemmer på urinrøret og fører til disse symptomer.

Prostatakræft

Menneskekroppen består af celler som deles og formerer sig så længe du lever. I enkelte tilfælde er de nye celler defekte, og når disse defekte celler formerer sig, opstår det flere unormale, ondartede celler. Der er her tale om kræft.
Prostatakræft er den mest udbredte kræftform hos mænd, med over 700 000 nye diagnosticerede tilfælde hvert år på verdensbasis. Men da prostatakræft er en sygdom med langsom udvikling og som rammer forholdsvis ældre mænd, er dødeligheden moderat.
Prostatakræften udvikler sig ofte uden symptomer, og diagnosticeres derfor ofte på et tidligt stadie takket være masseundersøgelser. Det er også muligt at diagnosticere denne kræfttype senere, da den medfører symptomer af følgende art: hyppig trang til vandladning, problemer med vandladning, smerter ved ejakulation... Disse symptomer er de samme som ved enkel prostatahypertrofi og en kræftdiagnose foretages derfor først efter flere undersøgelser.

Risikofaktorer for prostatakræft

• Alder
• Arv
• Etnisk oprindelse
• Højt fedtindhold i kosten
• Andre faktorer: stillesiddende livsstil, overvægt etc.

 

Last update September 17 2010.